HVAD ER BRANDED CONTENT?

Branded Content er kommercielt kvalitetsindhold i form af levende billeder, artikler, podcasts o.l., der leveres i et redaktionelt miljø, hvor det handler om at informere eller underholde en given - og for annoncøren relevant – målgruppe, samt opbygge brandrelationer og loyalitet. Formålet med Branded Content er således at bygge nye brandassociationer og forstærke eksisterende i et samarbejde mellem medie og kommerciel partner med en fælles ambition om at skabe det bedst mulige indhold med størst mulig effekt for det finansierende brand.

 

HVORFOR BRANDED CONTENT?

I en tid, hvor bl.a. adblocking vinder frem og mange traditionelle marketingdiscipliner er under stigende pres, finder stadig flere annoncører fordele ved at sprede deres kommercielle budskaber ved hjælp af de ”nye” marketingdiscipliner som fx branded content. Flere brands kan efterhånden se potentialet i at lade både produkt og brand træde i baggrunden for i stedet at sætte en agenda gennem historiefortælling i samarbejde med en troværdig mediepartner. Denne tendens udspringer bl.a. af erkendelsen af, at forbrugerne i bund og grund ikke er interesserede i de egentlige produkt - og at man derfor er nødt til at lade snakken dreje sig om noget andet.

 

I den nye medieverden forbruger vi TV på flere platforme, og den moderne kræsne seer er på jagt efter relevant og målrettet indhold, som har noget på hjerte og som taler til lige netop deres interesser. Branded Content handler derfor om at finde ud, hvad der virkelig optager forbrugerne og med udgangspunkt i det opbygge et interessefællesskab, dér hvor der er et naturligt overlap til branded.

 

HVORFOR BRANDED CONTENT PÅ MOOT?

Volumen af indhold, som især den unge målgruppe eksponeres for, vokser eksponentielt på tværs af alle platforme. Danskerne forlanger derfor også mere af både indholds-kvaliteten og -formidlingen, uanset om den kommer fra medier eller fra en kommerciel aktør. Med Branded Content brander man sig via relevant, engagerende historiefortælling ved at blive medafsender og samarbejdspartner på kvalitetsindhold fra erfarne content-producenter.

 

Formateret video-indhold i flere afsnit er den slags indhold, som formår at tiltrække, fastholde og kommunikere med et publikum over længere tid, og som på moderne vis kan konverteres til rentable kunderelationer. Branded Content på MOOT er korte videofortællinger for de 18-35 årige – det er ungt, fængende, tilpasset den nye medievirkelighed og i høj kvalitet. De vil leve på tværs af MOOT’s platforme, som tæller www.moot.video, YouTube, Instagram og Facebook.

 

MOOT inspirerer og udfordrer vores målgruppe ved at hylde de unge rollemodeller, der går forrest i kampen om et bedre samfund og et liv med mening, og derfor skal historierne engagere og begejstre uden løftede pegefingre og formidles derfor på en underholdende, inkluderende og jordnær facon.

 

MOOT TILBYDER FØLGENDE FORMATER:

 

SHORT DOCS er korte dokumentarer om unge danske ildsjæle, der går nye veje for at skabe forandring. De har en varighed på 4-6 minutter og et æstetisk visuelt udtryk, som er let genkendeligt for vores seere og formår at skille sig ud i den massive mængde video-content på de sociale platforme. En MOOT short doc har gennemsnitligt 93,8 tusind visninger (langt størstedelen ligger i spændet 29 tusind til 109 tusind), 174 delinger og bliver set i 56,7 tusind minutter på Facebook. Dertil har de på YouTube mellem 10.000 og 40.000 visninger, hvor de her gennemsnitligt bliver set i 49 tusind minutter.

 

IN THE MOOT er et moderne talkshow med en varighed på 15 minutter, som tager aktuelle samfundsproblematikker op i uformelle rammer. I en samtale mellem vært Fleur Frilund, en ung dansker med en vigtig historie, et kendt ansigt og en relevant magthaver, stilles skarpt på det, der fylder og skaber bekymring i unges hverdag. De første tre episoder af IN THE MOOT har gennemsnitligt 40,4 tusind visninger hver og bliver set i 26,6 tusind minutter på Facebook. De har på YouTube mellem 13 og 17 tusind visninger, og bliver gennemsnitligt set i 104 tusind minutter.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om Branded Content, så kontakt:


Anna Luna Bierring Kristoffersen

Projektkoordinator

E: al@moot.video

© 2018 MOOT

Krausesvej 3

2100 København

Denmark

  • White Facebook Icon
  • White YouTube Icon
  • White Vimeo Icon
  • White Instagram Icon
  • White Twitter Icon