Søg

Krænkelsesdebat er et ungdomsoprør

De mange krænkelsessager på universiteterne det forgangne år er ikke et udtryk for, at de studerende er blevet mere (over)følsomme. Det er tværtimod et moderne opgør med normerne, vurderer ex-forperson for Studenterrådet.


Af Anton Gade-Nielsen

”Safe spaces”. ”Nultolerance”. ”Krænkelseskultur og identitetspolitik”. Det er nogle af de mange begreber, der bliver kastet frem og tilbage mellem parterne i den stadig mere ophedede krænkelsesdebat på de danske universiteter.


I store dele af specielt den udenforstående del af befolkningen er der opstået en forestilling om, at de studerende er sarte og bliver krænket over selv de mindste ting, men den præmis er studerende Amanda Büchert og institutleder på det humanistiske fakultet Stuart Ward ikke enig i.


“Jeg tror ikke på, at de studerende er mere krænkelsesparate, end studerende nogensinde har været, og end mennesker generelt er”, siger Amanda Büchert, der er antropologistuderende og forhenværende forperson for Studenterrådet på KU.


Hun kan ikke genkende billedet af de sarte, skrøbelige snefnug, som medierne og visse professorer har talt om, siden KU udgav et sæt “retningslinjer for håndtering af krænkende adfærd som mobning og seksuel chikane”, også kendt som adfærdskodekset. Hun mener, at debatten om de danske studerende, der bliver krænket over alt fra mexicanerhatte til højskolesangtekster, er løbet løbsk. Og hun giver medierne en stor del af skylden for debattens negative klang mod studerende.


En generationskløft

Det hele handler i bund og grund om en generationskløft, mener Amanda Büchert, der ser de unges reaktioner som oprør mere end egentlige krænkelser. Når en studerende eksempelvis udfordrer brugen af ”han” og ”hun” i en statistik på biologistudiet, er det ikke nødvendigvis et udtryk for, at vedkommende er blevet krænket, men blot et tiltrængt opgør med forestillingen om, at der kun findes to køn.


”Det skaber debat, fordi det er kontroversielt, og fordi samfundet har rykket sig, og fordi vi har brudt med nogle tabuer og er begyndt at se kritisk på nogle normer, som vi har haft i lang tid. Det skaber overskrifter. Og det skal det også,” siger Amanda Büchert med et smil.


Institutlederen Stuart Ward mener heller ikke, at nutidens studerende er blevet overfølsomme.

“Jeg kan ikke genkende det billede af den skrøbelige studerende, der er ved at falde om, hver gang der bliver sagt noget provokerende. Det er oftere de mere robuste, der stiller sig op og siger, at de vil de ikke finde sig i det,” siger Stuart Ward, der udover at være institutleder på Saxo-instituttet også er talsmand for Safe Spaces på KU.


Han er ikke bange for “amerikanske tilstande” på de danske universiteter, hvor man indfører særlige områder, hvor de studerende kan føle sig trygge:

“Der kommer ikke safe spaces på KU, for vores holdning er, at hele campus skal være et safe space” siger Stuart Ward.


Og heller ikke forskningsfriheden er truet, vurderer Amanda Büchert, selvom aktive stemmer i debatten råber vagt i gevær. Hun håber på, at de uenige parter kan indgå i en dialog om tingene.


“Vi håber på, at vi har et miljø, hvor man tør gå til sin underviser og sige til dem, hvis man føler sig krænket, men vi bliver nødt til at have nogle retningslinjer for hvad man gør, hvis man ikke føler, at man kan det,” siger hun.

© 2018 MOOT

Hørskætten 6D

2630 Taastrup

Denmark

  • White Facebook Icon
  • White YouTube Icon
  • White Vimeo Icon
  • White Instagram Icon